Le Sacre er en genfortolkning af Igor Stravinskys Le Sacre du Printemps, danset og sunget a cappella.
Tolv syngende kroppe i bevægelse invaderer byens offentlige rum for at få det til at vibrere og få tilskuerne til at vibrere sammen med det. Dans og stemmer blandes og flettes i denne kor-krop, og danner et brølende, hviskende, dissonant og nynnende kor…
Drevet af spørgsmål om oprør, identitet, kollektivitet og individualitet slippes kroppene løs, og stemmerne, nogle gange kraftfulde, nogle gange latterlige, bliver et fælles råb om en fælles krop.
Det er ungdommens forår i fuldt, sanseligt oprør. Et ritual, der sætter spørgsmålstegn; ved individets identitet inden for gruppen og ved denne gruppes plads i fællesskabet og det offentlige rum, ved hierarkier, kategorier og almindeligheder. De går derhen, hvor vi mindst venter dem, forener det hellige og det banale og poetiserer hverdagen.
Le Sacre du Printemps er en ballet komponeret af Igor Stravinsky, der havde premiere i Paris i 1913. Siden er værket blevet fortolket mange gange, men det har altid skabt forargelse…
INFO
Varighed: 45 min
Tilgængelighed: Det er en vandreforestilling
OM KOMPAGNIET
La Ville en Feu er et tværfagligt kunstnerkollektiv, der startede i 2015. Kunstnerne er skolet i drama, sang og dans fra forskellige kunstskoler for dans og teater i bl.a. Frankrig, Schweiz og Belgien.
Se mere: www.lagrosseplateforme.com
Credits
With and by: Marius Barthaux, Maxime Bizet, Thomas Bleton, Louise Buléon-Kayser, Agathe De Wispelaere, Justine Dibling, Juliet Doucet, Giulia Dussollier, Jean Hostache, Myriam Jarmache (creation only), Sim Peretti, and Garance Silve.
Alternating with: Suzanne Dubois and Livia Vincenti (performance only).
Production: Amandine Bretonnière
Præsenteres med støtte fra Augustinus Fonden + Knud Højgaards Fond
Les Planètes tager dig med på en rejse gennem solsystemet. Det er en gendigtning af komponisten Gustav Holsts symfoniske værk af samme navn, fortalt gennem a capella sang, skuespil og dans. Ti performere bringer værket ud af de traditionelle koncertsale og tættere på publikum. Hver planet i solsystemet får sit musikalske portræt,med egne farver, energier og stemninger – og Holsts originale rækkefølge danner den røde tråd gennem fortolkningen.
Som noget nyt begynder forestillingen med en ottende planet: Jorden. Da Holst ikke selv komponerede et stykke til vores egen planet, vælger de at åbne med hans korværk Hymn of the Travellers som et poetisk anker.
Ved at erstatte orkesteret med menneskestemmer og bevægelse, opstår en ny form for nærvær, uden scene, uden afstand – hvor kosmiske og interstellare billeder opstår i mødet mellem performere, publikum og rum.
Les Planètes er en rejse. En musikalsk odyssé gennem solsystemet – fra Jorden, via Mars og videre ud mod Neptun.
INFO
Varighed: 45 min
Tilgængelighed: Det er en vandreforestilling
OM KOMPAGNIET
La Ville en Feu er et tværfagligt kunstnerkollektiv, der startede i 2015. Kunstnerne er skolet i drama, sang og dans fra forskellige kunstskoler for dans og teater i bl.a. Frankrig, Schweiz og Belgien. De mødte hinanden i Nadia Vadori-Gauthiers bevægelsesklasse.
Se mere: www.lagrosseplateforme.com
Credits:
With and by: Marius Barthaux, Maxime Bizet, Thomas Bleton, Louise Buléon-Kayser, Agathe De Wispelaere, Justine Dibling, Juliet Doucet, Giulia Dussollier, Jean Hostache, Myriam Jarmache (creation only), Sim Peretti, and Garance Silve.
Alternating with: Suzanne Dubois and Livia Vincenti (performance only).
Production: Amandine Bretonnière
Præsenteres med støtte fra Augustinus Fonden + Knud Højgaards Fond
Kan du huske, hvordan det føles at røre ved et træ? Et stort gammelt ét med dybe rødder, der har stået netop dér i flere hundrede år. Et menneske er viklet ind i træets arme, som et kram. Simply Treeming er luftakrobatik og dans med træer, der forsøger at bringe sanselighed, kropslighed og opmærksom på de små ting tilbage. Det er et unikt møde mellem mennesker og natur.
En sanselig guidet tur, hvor Anke Fiévez og Mille Lundt skaber en genopdagelse af byens træer.
Forestillingen er inspireret af den tyske sociolog Harmut Rosas teori om fremmedgørelse og acceleration. Teorien er kritisk overfor dagligdagens fart og sætter fokus på, om det understøtter det liv, som vi rent faktisk har lyst til at leve.
INFO
Varighed: 30 minutter
Ingen trailer, fordi det er en premiere
Alder: Fra 6 år
ENTRÉFORESTILLING
Køb billet via TICKET ikonet v. TID + STED eller køb et festivalarmbånd og få gratis adgang til alle entréforestillinger. Festival-armbåndet kan købes både til enkeltpersoner og til grupper på 3, 4 eller 5 personer. Læs mere og køb PASSAGE FESTIVALARMBÅND HÉR
OM KOMPAGNIET
BabaFish Asbl forsøger at skabe en nødvendig stilhed, som en kontrast til vores hurtigt accelererende samfund. Anke Fiévez (DE) og Mille Lundt (DK) er begge uddannet fra ESAC i Bruxelles, og har boet i Belgien i mere end 20 år. Deres fælles arbejde er placeret et sted mellem performance og cirkuskunst.
Credits
Concept & performers: Anke Fiévez & Mille Lundt
Costume: Anna Terrien
Villa Strand og Helsingør Kommunes Sommerferieaktiviteter inviterer indenfor til Orla Frøsnapper.
“Det er hårdt at være lille, for i vores by bor der en bølle. Nogen siger at han engang har slugt en levende frø! Det er nok derfor han bliver kaldt Orla Frøsnapper”
Oplev Ole Lund Kirkegaards elskede historie om byens værste bølle og hans jagt på den lille, “uskyldige” dreng – en skæbnesvanger jagt der ender i cirkusteltet med den store kanonkongekanon!
André Andersen spiller alle rollerne: Fra den storrygende Orla Frøsnapper til byens smed, fra den stærke Mister Strong til den skrigende Fru Olsen og fra kanonkongen Don Kraus til den cyklende hund! Og publikum? Ja, de får lov til at være publikum – også til gallapremieren i Cirkus Bardoni!
Forestillingen i Hornbæk præsenteres i samarbejde med Hotel Hornbækhus og Villa Strand.
Forestillingen i Nordvest præsenteres i samarbejde med Helsingør Kommunes Sommerferieaktivitetspulje.
De har sørget for gratis billetter, så alle kan være med, bare mød op!
God fornøjelse.
INFO
Varighed: 50 min
Alder: Fra 7 år
Sprog: Dansk
Om kompagniet
www.andreandersen.info/
CREDITS:
Medvirkende: André Andersen
Producent: André Andersen SOLO
Dramatiker, forfatter: André Andersen, efter Ole Lund Kirkegaard
Instruktør: Martin Ammundsen
Scenograf: Christian Q. Clausen
7 sekunder. Det er den maksimale grænse for selv-refleksion, før vores tanker bevæger sig videre.
Har du lagt mærke til, hvor let det er bare at gøre det samme igen og igen uden virkelig at tænke over det? Neuro-forskning viser, at vi det meste af tiden kører på autopilot og følger vores vaner og rutiner.
Når gamle, vante mønstre ikke længere virker, når verden omkring os ændrer sig, og vi er nødt til at genoverveje vores valg.
Problemet er, at ægte refleksion – altså at tænke over, hvad vi gør og hvorfor – er svært.
7 sekunder er den maksimale grænse for selvrefleksion, før vores tanker bevæger sig videre.
Men hvis vi er i dialog med andre, kan vi faktisk holde sådan et fokus i op til 60 minutter. Diskussioner og samtaler er ikke kun vigtige for at høre andres meninger – det hjælper os faktisk også med at tænke dybere.
I naturen findes der inspiration: lav (eller lichen; staves også liken) er sammensatte organismer, der består af fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med én eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold. Lav er altså organismer, der giver os et perfekt billede af symbiotisk eksistens.
Lav repræsenterer netværk, der arbejder på en smart og højtudviklet måde.
Seven Seconds – We Are All Lichens er inspireret af denne ikke-menneskelige livsform; Vi er alle lav; vi må tale med og blive hørt af andre. Hvis ikke, har vi kun sølle 7 sekunder til at ændre vores liv.
Sammen med lokale unge fra Helsingør, udforsker Petra Fornayová i denne visning, hvad der egentlig sker, når vi sidder fast i hver vores rutiner og fastlagte systemer for tænkning – og hvordan vi kan bryde fri gennem dialog.
Med bevægelse og koreografi, lyd og samtaler synliggør hun den konstante kamp mellem distraktion og fokus, vaner og forandring. Hvor længe kan du holde fokus? Hvad sker der, hvis vi overskrider 7-sekundersgrænsen?
GREEN STREETS OF EUROPE RESIDENCY
Den slovakiske kunstner Petra Fornayová er sammen med Peter Sulej ét af de kunstneriske kompagnier i det europæiske projekt Green Streets of Europe (2023-25). Fra 23. april- 1. maj 2025 er de og den ungarske kunstner Dàvid Somlò i residency hos Helsingør Teater og PASSAGE Festival, for at videreudvikle deres kunstneriske undersøgelser.
I Green Streets of Europe projektet ønsker kunstnere og festivaler sammen at gentænke konventionelle strukturer for produktion og international udveksling/turne af scenekunstneriske værker til offentlige rum.
Den konventionelle turnépraksis er miljømæssigt omkostningstung. I Green Streets of Europe skiftes fokus derfor fra det endelige kunstneriske produkt – den færdige forestilling – til den kunstneriske proces, for både kunstnerne, festivalerne og deres lokale publikummer.
Ved at åbne de kunstneriske residencies og arbejdsrum op, også for lokale borgere og publikummer, tror vi på, at vi kan skabe længerevarende og mere bæredygtige formater og relationer sammen.
” Day 1 | Tuesday November 26, 2024: First meeting with the others (Julian, Ella and Rosalia). Forest, deep forest, primeval forest, Mr. Jan Sovák as the head of forestry here. Interesting discussions with him about the division of our countries. He likes the forest differently than we do. He looks at us a little like UFOs who want to make a play about ecology. But he is extremely helpful, explains, shows, waits, answers. I try to tell him that for me, it is also a very questionable how to process all the essential information (and then possibly save the world:). He loves trees, they are beings and material at the same time for him. We pick mushrooms.Work in the studio in the afternoon.”
“Day 3 | Thursday November 28, 2024: Meeting with a mycologist / nature conservationist from the Zdarske vrchy Protected Landscape Area. Great lecture – confirming that mushrooms are an underappreciated part of our lives. Writing – processing information from the lecture“
Fra Petra Fornayová´s residency dagbog under 1. residency hos Festival KoresponDance & S.E.S.T.A., Tjekkiet
På en offentlig plads sætter Dávid Somló et område op med indsamlede grene og bærbare højttalere, og begynder at balancere. Når folk slutter sig til ham i denne praksis – som har vist sig at være smitsom – opstår der en kollektiv koreografi og et stille, poetisk skue i det offentlige rum, samtidig med at der skabes en meditativ følelse af fællesskab for det deltagende publikum.
‘Delicate Balancing of a Twig’ er en bevægelsesmeditation, der skaber en finfølt og harmonisk forbindelse – til en gren, til sig selv og til sine omgivelser.
Mens man balancerer sin udvalgte gren, kan man opleve en voksende følsomhed i sine bevægelser, dyb opmærksomhed og tilstedeværelse, en omsorg for et let objekt, legende nysgerrighed og mulighed for selvrefleksion. Værket bliver til en åben og flydende performance over tid i et stemningsfuldt lydlandskab.
Interaktionen mellem deltagere og tilfældigt forbipasserende skaber en legende tilstedeværelse og en fælles nysgerrighed og refleksion over vores adfærd i det offentlige rum, og vores forbindelse til naturen.
“Grenen er altid tilstede.
Grenen er opmærksom på dig.
Grenen er oprigtig.
Grenen er meget følsom.
Grenen er billig, men meget værdifuld.”
“If I want, I’m fully immersed in the crowd, and I feel like I’m navigating the entire world in balance. Is this magic? someone asks. Which sect do you belong to? another one throws in, but it’s neither magic nor a sect, just us and the sticks, a rather profane situation, and that state in which this seemingly insignificant nonsense, for some inexplicable reason, is still able to change dimensions.” Csaba Králl, Élet és Irodalom, participating audience
GREEN STREETS OF EUROPE RESIDENCY
Den ungarnske kunstner Dávid Somló er én af kunstnerne i det europæiske projekt Green Streets of Europe (2023-25). Fra 23. april- 1. maj 2025 er han og den slovakiske kunstner Petra Fornayová i residency hos Helsingør Teater og PASSAGE Festival, for at videreudvikle deres kunstneriske undersøgelser.
I Green Streets of Europe projektet ønsker kunstnere og festivaler sammen at gentænke konventionelle strukturer for produktion og international udveksling/turne af scenekunstneriske værker til offentlige rum.
Den konventionelle turnépraksis er miljømæssigt omkostningstung. I Green Streets of Europe skiftes fokus derfor fra det endelige kunstneriske produkt – den færdige forestilling – til den kunstneriske proces, for både kunstnerne, festivalerne og deres lokale publikummer.
Ved at åbne de kunstneriske residencies og arbejdsrum op, også for lokale borgere og publikummer, tror vi på, at vi kan skabe længerevarende og mere bæredygtige formater og relationer sammen.
De kunstneriske residencies i Helsingør er organiseret i samarbejde med Kulturværftet.

To ninjaer kommer til byen for at finde Maki, en hellig fisk, som er blevet stjålet fra deres kloster. De to ninjahelte starter en eftersøgning rundt i byen, og fremviser deres specielle og tvivlsomme færdigheder. Til sidst, med hjælp fra publikum, lykkes det dem at genfinde Maki.
INFO
Varighed: 40 min.
Alder: Fra 4 år
”Den stille undrende følelse af lykke, når jeg sad ved mikroskopet og
betragtede livets mangfoldighed i min lille verden.”
Marie Hammer (fra Forsker i fem verdensdele, 1981)
Tag med på en vandring ud i verden, ned i jordbundens fauna og ind i ukendte og usynlige verdener og følg sporene efter en kvindelig forsker, der var forud for sin tid og senere blev glemt.
VERDEN I MINE ØJNE er en sanselig vandreforestilling og et koreografisk værk, der hylder den genopdagede danske forsker og zoolog Marie Hammer (1907-2002). En kvinde, der gennem et helt liv søgte og fandt en stor sandhed om vores fælles verden. VERDEN I MINE ØJNE er ikke blot et portræt af en unik forsker men også en alt for velkendt fortælling om en af videnskabens oversete kvinder. Forestillingen sætter fornyet fokus på Marie Hammer og lader publikum opleve naturens forunderlige skønhed gennem hendes blik.
Forestillingen udforsker Marie Hammers livslange studier af mikroskopiske mosmider, der lever skjult under jorden i hele verden og har afgørende betydning for økosystemer. Marie Hammers dybe fascination af mikrobiologien og hendes dedikation til forskningen fører hende gennem mere end 50 år ud på rejser til alle verdens kontinenter. Hjemme på arbejdsværelset med mand og fire børn omkring sig undersøger hun tusindvis af indsamlede mosmider under mikroskopet. Over tid fører hun bevis for Alfred Wegeners kontinentaldriftsteori; at alle verdens kontinenter har været samlet i ét superkontinent for mere end 200 millioner år siden, og at kontinenterne siden er gledet fra hinanden til deres nuværende placering. Marie Hammers forskning er enestående, arbejdsindsatsen enorm og forskningsresultaterne epokegørende.
VERDEN I MINE ØJNE tager publikum med på en fascinerende rejse: Tre dansere undersøger Marie Hammers liv og forskning, med nysgerrighed og humor, og springer mellem menneske og mosmide, feltarbejde og familieliv, fortid og nutid og mellem små og store universer.
___________________________________________________________________________________________
Marie Hammer 1907-2002, zoolog og dr.phil., er en af de første kvinder på de naturvidenskabelige studier på Københavns universitet og bliver magister i 1932. Hun deltager i Knud Rasmussens 7. Thuleekspedition i Grønland i 1933, som eneste kvinde. Hendes forskning i mosmider indledes i 1931 og sideløbende fascineres hun af Alfred Wegeners kontroversielle kontinentaldriftsteori fremsat i 1912. Marie Hammer indsamler mosmider på alle verdens kontinenter i over 50 år og rejser i bl.a. Canada, Island, Nordamerika, Sydamerika, Australien, Tahiti, Bali, Tonga, Ny Guinea, Cambodja, Indien, Pakistan, Iran og Sahara. På en afsidesliggende eng i Argentina gør hun en sensationel opdagelse; mosmiden Mucronotrus Nasalis viser sig identisk med individer fra kolde kilder i bl.a. Lapland, Rold skov og så langt væk som i New Zealand. Marie Hammer udgiver mere end 40 afhandlinger om mosmider. I 1979 udgiver hun sammen med J.A. Wallwork afhandlingen A Review of the World Distribution of oribatid mites in Relation to Continental Drift, der endeligt argumenterer for sammenhængen mellem mosmidernes udbredelse og fastlandenes bevægelser gennem de sidste 200 mio. år og beviser dermed Alfred Wegeners kontinentaldriftsteori.
INFO
VERDEN I MINE ØJNE begynder udendørs foran Flynderupgaard, Agnetevej 9, 3060 Espergærde med en vandring gennem et nærliggende grønt område, inden publikum guides tilbage og ind i scenerummet, hvor resten af forestillingen udspiller sig.
OBS: Forestillingen egner sig desværre ikke for gangbesværede. Husk praktisk tøj efter vejret!
Varighed: ca. 90 min
Alder: Fra 15 år
Måske oplevede du Be Flat for et par år siden, da de ledte os gennem et Helsingør, hvor husenes facader blev scenografien og brostenene til dansegulv.
Nu har de skabt LIVING Circus, der tager hybridcirkus et skridt videre end blot til offentlige rum, men videre til steder, hvor du ikke forventer at opleve cirkus – til enten PRIVATE eller OFFENTLIGE rum, som personlige hjem, værksteder, dagligstuer, plejecentre, caféer, biblioteker, fængsler.
Stedernes meget forskellige niveauer af intimitet spiller en væsentlig rolle, og hvert sted og hver forestillings publikum er variable faktorer. LIVING Circus leger med disse variabler.
I LIVING Circus – Private tager Be Flat publikumsinvolvering til en ny dimension, mikser det private og det offentlige rum og spillestedets beboere bliver på én gang både publikum i eget hus og værter for en helt særlig og intim cirkus-forestilling, hvor fire cirkusartister, audiovisuelle kunstnere, fysiske skuespillere og jazzmusikere sammen improviserer og legende inviterer publikum og værter med.
LIVING Circus findes i to forskellige versioner: LIVING Circus – Private og LIVING Circus – Public.
Hver har sin egen logik, æstetik og budskab. Sammen udgør de LIVING Circus.
Publikum kan vælge at opleve kun én eller begge forestillinger, og i hvilken som helst rækkefølge.
INFO
Varighed: 45 min.
Alder: fra 6 år
ENTRÉFORESTILLING
Køb billet via TICKET ikonet v. TID + STED eller køb et festivalarmbånd og få gratis adgang til alle entréforestillinger. Festival-armbåndet kan købes både til enkeltpersoner og til grupper på 3, 4 eller 5 personer. Læs mere og køb PASSAGE FESTIVALARMBÅND HÉR
OBS:
Denne forestilling præsenteres ikke af PASSAGE Festival.
Forestillingen præsenteres af Museerne Helsingør og kræver billet. Se mere om hvor du finder billetter nedenfor.
Året er 1801 og Danmark er i krig mod England. Publikum skal sammen med bondemanden Hans, som aldrig har holdt et våben i sine hænder, eller været på et skib, tvangsindskrives i hæren. Danmark mangler nemlig soldater, for at kunne bekæmpe englænderne ude på reden.
I forestillingen følger vi Hans gennem hans sidste timer, før vi sammen vil blive sendt ud i kamp til søs. Vi oplever, hvordan det er at forlade vores hjem og familier, og måske aldrig se dem igen, og hvordan det føles at skulle ofre sig for sit land. Hans har en hemmelig plan om at stikke af fra det hele, og flygte hjem til sin kæreste på gården, men hvordan kan han gøre det, når den hårde general hele tiden holder øje med os? Vil vi sladre for en ekstra skilling til vores efterladte familier, eller følge Hans og prøve lykken i håbet om frihed?
Forestillingen udspiller sig tre unikke historiske steder i byen, men fortsætter som kombineret radiospil og byvandring i vandringen mellem de forskellige lokationer. Fra indskrivning i vinkælderen på Skibsklarerergaarden til krostue i Karmeliterhuset, hvor vi får vores sidste bid brød før slaget og slutteligt på en båd i havnen.
Når publikum bliver indskrevet i hæren, får de udleveret høretelefoner, og så begynder den skæbnesvangre time op til, at publikum skal fragtes med båden Sværdfiskeren til København for at kæmpe mod englænderne.
INFO
Forestillingen spiller frem til lørdag 3. august kl. 11.30 og kl. 13.00
Varighed: 50 min
Sprog: Dansk
Forestillingen er målrettet til børnefamilien og er velegnet til børn ned til 5 år.
BILLETTER: KR. 100
GRATIS for børn under 18 år
Køb billet HÉR
Billetten gælder også som entré til Skibsklarerergaarden på dagen.
OBS! VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT PASSAGE FESTIVALARMBÅND IKKE GÆLDER TIL DENNE FORESTILLING

