Passage Festival logo Passage Festival logo

_plex er en soloforestilling af koreograf og danser Alma Toaspern, inspireret af Plexure (1993), John Oswalds visionære lydcollage sammensat af mere end 1.000 pophits.

Da albummet udkom i begyndelsen af den digitale tidsalder, pegede det frem mod en verden af algoritmer, remixkultur og endeløse strømme af indhold. I dag, mere end 30 år senere, fremstår det næsten profetisk, som et tidligt ekko af den konstante mediestøj, vi lever midt i.

Med afsæt i Plexure omsætter Alma Toaspern lydens fragmenter til bevægelse, rytme og nærvær. Kroppen bliver et redskab til at undersøge, hvordan billeder, lyde og impulser konstant kæmper om vores opmærksomhed.

Hun følger ikke blot musikken – hun lader den passere gennem kroppen. Hver bevægelse bliver en måde at navigere i et bombardement af indtryk på; et fysisk remix af den måde, vi ser, lytter og reagerer på i en mediekultur, der aldrig står stille. Med humor, energi og præcision bevæger _plex sig mellem kaos og klarhed, genkendelse og desorientering.

Forestillingen skaber et rum, hvor overstimulering bliver til koreografi, og hvor flygtige øjeblikke af mening kan opstå midt i støjen.


INFO

Alder: +5

Varighed: 20 min

Sprog: Uden ord

ENTRÉFORESTILLING

Køb billet via TICKET ikonet v. TID + STED eller køb et festivalarmbånd og få gratis adgang til alle entréforestillinger. Festival-armbåndet kan købes både til enkeltpersoner og til grupper på 3, 4 eller 5 personer. Læs mere og køb PASSAGE FESTIVALARMBÅND HÉR


CREDITS

Koreografi + dans: Alma Toaspern

Koreografisk medarbejder: Lúa Mayenco

Kostumer: Sabrina Seifried

Foto: Kirsten Nijhof

OM KOMPAGNIET

Alma Toaspern er koreograf, danser og musiker, der skaber sine egne værker på tværs af genrer. Hun underviser også.

Se mere: www.toaspernmoeller.com/productions/__plex

Ligesom en maler gør det, skaber Ox Maló personlige portrætter af publikum enkeltvis – men med ord, i improviserede digte på sin skrivemaskine. som de bagefter får med sig som gave.

Samtidig skaber musiker Aron Hollinger et spontant musikalsk portræt af samme person. Tilsammen skaber de en unik oplevelse, hvor publikum bliver en del af selve den kreative proces, et omvandrende spejl skabt i et flygtigt, unikt øjeblik.


INFO

Kl. 14:30 + 15:00 + 15:30

Kl. 17:00 + 17:30 + 18:00

Sted: Stengade 31F, baggården

Varighed: Ox Malo skaber løbende sine portrætter i tidsrummene.

Sprog: Uden talt sprog – men med et nedskrevet digt på engelsk


CREDITS

Af og med: Ox Maló

Musik: Aron Hollinger

OM KOMPAGNIET

Ox Maló er en argentinsk forfatter, der bor i Wien. Han har udgivet fire digtsamlinger. I 2022 udgav han en roman, og i 2024 udkom en samling af hans korrespondance gennem ti år.

Han har samarbejdet med en række kunstnere om forskellige former for performancepoesi, indspillet musik i samarbejde med musikere og performere samt skrevet og instrueret teaterforestillinger. Se mere: www.oxmalo.com

7 m2 teater på hjul

2 skuespillere/dukkeførere

15 publikummer

10 minutters mikro-forestillinger

Træd indenfor i den lille vogn, i SIE7E’s detaljerede miniatureverden, hvor de største drømme får plads. Oplev overraskende og humoristiske små scener, hvor helt almindelige ting fra hverdagen – lerkrukker, tekstiler, plastik – på magisk vis får liv, personlighed og følelser, og inviterer publikum ind i deres finurlige og rørende historier. SIE7E er poetisk, sjov og helt uden ord – og publikum kommer helt tæt på handlingen.

SIE7E består af to forskellige mikro-forestillinger, der hver varer 10 minutter:

“Manuela Highheels”
“Aleluya”


INFO

Varighed: 10 min. mikrosessions

Sprog: Uden ord

Alder: Fra 7 år

Spilledato: 2. juni

Spilletid: 14:20-16:00 + 17:00-18:40

Spillested: Pladsen foran Kulturværftet


OM KOMPAGNIET

ymedioteatro består af et fast team af professionelle scenekunstnere, som i fællesskab har udviklet og skabt kunstneriske projekter. Deres arbejde bygger på et tværfagligt scenisk sprog, der bevæger sig mellem tekstteater, objekter, klovneri og bevægelse. De har turneret verden rundt med SIE7E siden 2011. Se mere: www.ymedioteatro.com

CREDITS

Idé og instruktion: ymedioteatro

Skuespillere: Álex Ramos, Santos Sánchez

Scenografi: ymedioteatro

Grafisk design: Olaavi Naamio

Teknik: Anette Malaussène

Ny vokal performance i tre satser

En silkemøls puppe består af én enkelt tråd, som er omkring en kilometer lang.
Produktionen af sukker i Caribien byggede i høj grad på slavearbejde, og slavehandelen var tæt forbundet med europæisk våbenhandel til Afrika.
Hver gang du tager telefonen op af lommen, holder du en lille bunke sand i hånden.

Silke. Sukker. Sand er et nykomponeret vokalværk af Marie Dahl Assembly med fem sangere fra det anerkendte og innovative danske ensemble Ars Nova på scenen.

Et værk i tre satser komponeret af tre internationale komponister: Tiange Zhou (Kina), Blasio Kavuma (Storbritannien) og Arnannguaq Gerstrøm (Grønland) bindes sammen i et elektronisk lydunivers.

De tre satser tager udgangspunkt i hver sit materiale – silke, sukker og sand – og undersøger historien, materialiteten og naturen bag råvarer, der har præget verdens udvikling.

Det sker via en visuel rejse gennem tre sanselige tableauer af scenografiske og skulpturelle kostumer og lys og en stiliseret koreografi. For hver sats løsnes et lag, så en ny materialitet, en ny tid og et nyt sted træder frem, mens historiens rester samler sig i rummet.

Librettoen og iscenesættelsen skabes af instruktør Marie Dahl, der efter mange års tæt samarbejde med Kirsten Dehlholm og det legendariske scenekunstkompagni Hotel Pro Forma nu med Marie Dahl Assembly har skabt sit første af flere selvstændige værker.

Silke og sukker var blandt de importvarer fra ikke-vestlige lande, der sikrede Europa rigdom og magt. Sårene fra koloniseringen og industrialiseringen mærkes fortsat politisk, menneskeligt og klimamæssigt. Siden begyndelsen af det 20. århundrede viderefører udvinding og handel med sand denne historie. I dag er sand den næstmest anvendte naturressource i verden og spiller en voksende geopolitisk rolle – aktuelt bl.a. i relation til USA og Grønland.

En fortælling på tværs af tid og geografi

Librettoen bevæger sig på tværs af tid og geografi i en samlet fortælling med udgangspunkt i de tre materialers storhedstid fra 5000 f.v.t. til i dag.

Silkens historie begynder i Kina og følger dens betydning for verdenshandelens fremvækst og forbindelsen mellem kontinenter, kulturer og religioner – og det europæiske begær efter luksusvarer, som blev kimen til kolonialiseringen.

Sukkerets historie bevæger sig fra indiske produktionstraditioner til portugisiske plantager i Brasilien, slavehandel, ødelagte økosystemer og industrialisering. Den rummer plantagernes rædsler og deres spor i nutiden samt nutidens afhængighed og sundhedsmæssige konsekvenser.

Sand er værkets sidste sats; om den tusindårige skabelsesproces og om glasset og betonens betydning i civilisationshistorien. Om en ressource, vi opfatter som uendelig, men som er ved at slippe op – og om menneskets manglende evne til at lære af historien.

I tekst, musik og iscenesættelse åbner forestillingen for ligheder og forskelle i de historiske sammenhænge, hvor menneskets begær efter det skønne, det søde og det store løber som en rød tråd.


INFO

Spilledatoer

Sted: Kulturværftet, Store Scene | Allégade 2, 3000 Helsingør

Varighed: ca. 70 min. | Alder: fra 14 år

Sprog: Engelsk

ENTRÉFORESTILLING

Køb billet via TICKET ikonet v. TID + STED eller køb et festivalarmbånd og få gratis adgang til alle entréforestillinger. Festival-armbåndet kan købes både til enkeltpersoner og til grupper på 3, 4 eller 5 personer. Læs mere og køb PASSAGE FESTIVALARMBÅND HÉR


 

PRESSE

LÆS interview med Marie Dahl og Lisbeth Jacobi:

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af


OM KOMPAGNIET

Marie Dahl Assembly er et nyt kunstnerisk kompagni grundlagt af instruktør Marie Dahl og producent Lisbeth Jacobi. Kompagniet skaber værker, hvor musik, fortælling og tværæstetiske greb mødes i et nutidigt, sansende udtryk. Kompagniet har afsæt i Dahl og Jacobis fælles fortid hos Hotel Pro Forma. www.mariedahlassembly.com

CREDITS

KUNSTNERISK HOLD

Idé, instruktion, dramaturgi, koreografi og libretto: Marie Dahl (DK)

Vokalkompositioner: Tiange Zhou (Kina), Blasio Kavuma (UK), Arnannguaq Gerstrøm (Grønland)

Elektronisk komposition: Wilhelm Gustaf Ljunggren Dahl

5 sangere fra Ars Nova Copenhagen: Luís Toscano, Francine Vis, Elenor Wiman, Asger Lynge Petersen, Mari Øyrehagen

Dirigent: Jesper Nordin

Lysdesign: Jesper Kongshaug

Kostumer: Ari Lin Sixten & Maja Lind Ziska

Scenografi: Maja Lind Ziska

Producent: Lisbeth Jacobi

DAGSBILLET 

Køb billet der gælder til enten lørdag 6. september eller søndag 7. september

VOKSEN | kr. 100,-

BARN (U. 14 ÅR) | kr. 70,-


Du kan købe en billet til en hel dag med PERFORMING LANDSCAPES HELSINGØR. Dagsbilletten gælder til alle forestillingerne den pågældende dag og vises blot ved forestillingen. Vær opmærksom på at flere forestillinger har begrænset antal pladser. Med dagsbilletten kan man ikke på forhånd reservere en plads.

Køb DAGSBILLET via TICKET ikonet v. TID + STED.


Læs mere om PERFORMING LANDSCAPES HELSINGØR, programmet og de enkelte performances HÉR

PASSAGE EXTRA  | LØRDAG 6. & SØNDAG 7. SEPTEMBER |

FLYNDERUPGÅRD

Over en weekend, i området omkring Flynderupgård, undersøger seks forskellige kunstnere, hvad kunstens rolle og potentiale er i en tid med akut økologisk krise. De inviterer os med til forestillinger, der har dét tilfælles, at de udforsker relationen mellem kunst, natur, landskab og mennesker og lader os være en del af undersøgelserne. Kunstnerne arbejder med at sanse, vandre, hvile, forbinde, resonere og skabe fællesskaber med og i landskabet, og lader os mærke nye forbindelser på egen krop. Performing Landscapes er både performative fortolkninger af landskabet og selve landskabet, der performer i egen ret.

Tag med en hel dag – eller vælg nogle forestillinger ud – og lad dig synke ind i landskabet.

Flynderupgårds Spisestue er åben kl. 11:30-16:00 og man kan både købe frokost, kaffe og kage.


Se mere om de enkelte performances nedenfor, samt program

INFO

LØRDAG 6. SEPTEMBER + SØNDAG 7. SEPTEMBER

De enkelte forestillingers varighed varier fra 20- 90 min. og har skellige aldersbegrænsninger.

Sprog: Nonverbalt / engelsk / dansk

Se spilletiderne nedenfor – og vælg dine forestillinger, ved at vælge spilletiden når du vælger billetter. Det vil stå på dine billetter, hvilken forestilling, den enkelte billet gælder til.

BILLETPRISER

DAGSBILLET | KØBES HÉR

Gælder til enten lørdag 6. september eller søndag 7. september

VOKSEN | kr. 100,-

BARN (U. 14 ÅR) | kr. 70,-

Du kan købe en billet til en hel dag med PERFORMING LANDSCAPES HELSINGØR. Dagsbilletten gælder til alle forestillingerne den pågældende dag og vises blot ved forestillingen. Vær opmærksom på at flere forestillinger har begrænset antal pladser. Med dagsbilletten kan man ikke på forhånd reservere en plads.


BILLETTER TIL DE ENKELT FORESTILLINGER:

VOKSNE: Kr. 90,- | Barn (u. 14 år): kr. 60,-

Du kan enten købe billet til de enkelte forestillinger hér på siden via TICKET ikonet v. TID + STED.

OBS: Hvis du har Passage Festival-armbånd 2025 har du modtaget en e-mail med en særlig kode, der giver adgang til gratis billetter til de enkelte forestillinger også til PERFORMING LANDSCAPES HELSINGØR.


PROGRAM

LØRDAG 6. SEPTEMBER + SØNDAG 7. SEPTEMBER

Spisestuen på Flynderupgård er åben kl. 11.30-16.00 og her kan du købe frokost, kaffe / te og kage. Se Spisestuens Menukort på www.flynderupgaard.dk/spisestuen


PERFORMANCES + KUNSTNERE

Droj Jord af Seidlers Sensorium |

En sanselig publikumsinddragende performance-vandring ind i jorden geologiske lag, forbi rødder og svampes symbiotiske liv, ind til jordens inderste kerne og ud igen til kiselalgerne i vandoverfladen. En lyrisk tilgang til geologiske og biologiske processer i jordens indre.

Varighed: 20 min. Alder: Fra 8 år Sprog: Dansk

LÆS MERE OM MARIKA SEIDLER OG PERFORMANCEN: www.metropolis.dk/seidlers-sensorium-marika-seidler-droj-jord/


Interview med en plante af Jacob Juhl |

Hvad har planterne at fortælle os? “Velkommen til denne uges udgave af talkshowet “Som man råber i skoven, får man svar”. Denne uges gæst er en stueplante”. Hvad ville planterne sige til os, hvis de kunne tale, eller hvis vi forstod deres sprog af dufte og elektriske impulser? Det får vi svaret på nu: Forskere fra Aarhus Universitet, låner programmet en plante, de gennem seks år både lært en plante at forstå dansk og at tale. Planten har frivilligt indvilget i at deltage i talkshowet mod en lille “vennetjeneste”.

Varighed: 30 min. Alder: Fra 12 år Sprog: Dansk

LÆS MERE OM JACOB JUHL OG PERFORMANCEN: www.metropolis.dk/jacob-juhl-interview-med-en-plante/


Sensuous Learning af Sisters Hope

Introduktion til den æstetiske dimension: Deltag i en performativ præsentation af Sisters Hopes kunstmetode Sensuous Learning, som er udviklet og forfinet af gruppen siden 2008. De performative nedslag vil bestå i interaktive og eksplorative øvelser og ritualer og tager afsæt i begrebet “The Poetic Self” – idéen om, at vi alle har en iboende poetisk kerne. På en performativ vandring i landskabet udforsker og udtrykker vi vores personlige poetiske fortællinger og sanselige oplevelser.

Varighed: 90 min. Alder: Fra 16 år Sprog: Engelsk

LÆS MERE OM SISTERS HOPE OG PERFORMANCEN: www.metropolis.dk/sisters-hope-sensuous-learning


This Is A Place of Rest af Nana Francisca Schottländer

En stille revolution: En kunstnerisk/aktivistisk workshop-performance, der guider os gennem forsøg på at hvile med et givent steds eller landskabs fortid(er), nutid(er) og potentielle fremtider. Vi undersøger, hvordan vi kan synke ind i et sted, dets materielle lag og historier, og hvordan hvilen kan være en måde at forbinde os fysisk og mentalt med disse. Vi håber at skabe en stille revolution, der forener mennesker og steder i hvilende modstand mod de logikker, der udmatter begge.

Varighed: 90 min Alder: 16+ Sprog: Engelsk

LÆS MERE OM NANA FRANCISCA SCHOTTLÄNDER OG PERFORMANCEN www.metropolis.dk/nana-francisca-schottlaender-hvilesteder


INDHYLLET af Institute of Interconnected Realities |

Landskabets stoflighed: Et intimt møde med et landskab og en udforskning af, hvad der sker, når afstanden mellem os og vores omgivelser ophæves. Vi er på grænsen til noget. Herfra ses en dynge tekstil. Bevæger den sig? Umærkeligt måske. Til at begynde med. Afstanden kollapser. Vi mister overblikket. Det er, som om figuren vokser ud af stedet. Som en forlængelse af det landskab, vi befinder os i, med bevægelse og live-lyd

Varighed: 60-90 min. Alder: 12+ Fra Sprog: Nonverbal

LÆS MERE OM INSTITUTE OF INTERCONNECTED REALITIES   www.metropolis.dk/institute-of-interconnected-realities-indhyllet/


Earth Breath Release af Sophie Dupont

Kroppens tyngde: Performancekunstner Sophie Dupont bærer på talrige poser jord svarende til hendes egen vægt. I en symbiose mellem krop og jord inviterer hendes performance til eksistentiel refleksion over temaer som krop, materie, tyngde og forbindelse til jorden. Et interagerende værk, hvor du har indvirkning på posernes vægt og bidrager til forvandling og frigørelse.

Varighed: 60 min. Alder: 12+ Sprog: Dansk

LÆS MERE OM SOPHIE DUPONT OPG PERFORMANCEN: www.metropolis.dk/sophie-dupont-earth-breath-release/


Foto: Marine Gastineau, Lasse Mouritzen, Morten Lundrup, Morten Hyttel

Med selvironi og glimt i øjet hyldes fænomenet mænd i sandaler og retten til at være sig selv, når de elskede karakterer DON og GNU, fra den reumertnominerede trilogi Mænd i sandaler, kæmper med og mod hinanden om at få planken på plads!

En udendørs pop-up forestilling, fyldt med masser af rå fysik, skæve stunts, jack-ass styrkeprøver, tå-krummende pinligheder og yderst charmerende mænd i sandaler!

INFO

Varighed: 30 min


Om Kompagniet

DON GNU laver action teater og dans kombineret i et legende og poetisk univers.

Kompagniet blev etableret i 2010 af koreograferne Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup, der i fællesskab står for den kunstneriske ledelse. I dag er DON GNU et af landets mest turnerende kompagnier, der udover omfattende turnevirksomhed herhjemme, også har turneret med forestillinger i store dele af verden, bl.a. alle de nordiske lande, Sydkorea, Canada, store dele af Europa samt Cuba. Se mere: https://www.dongnu.dk/om-don-gnu

Credits:

Koreografi & performance: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Foto: Michael Johansen

Ride! Sing! Repeat! er en mobil opera-performance, hvor fire operasangere turnerer Helsingør i en åben og ureglementeret partybus og opfører korte, stedsspecifikke mini-operaer på 10–15 minutter.

Du kan opleve karakterer som Escamillo, Violetta, Musetta og Prins Orlofsky i Helsingørs gader, fra fortove til gågader, med klassiske arier og ny energi.

De slipper stemmerne fri og sætter gang i gaden med maksimalt drama og høje decibel, udfordrer operakonventioner og bringer musikken helt tæt på publikum!

Mød dem, når de står af deres partybus for at synge og serenade sig igennem Helsingørs gader og stræder. De vil dukke op, når du mindst venter det, men du kan være sikker på at høre dem, når de nærmer sig!

På deres lydanlæg fyrer de nemlig op for deres bedste playliste med de største opera-bangers.

INFO

Varighed: 10-15 min


Om Copenhagen Opera Festival

Copenhagen Opera Festival er en årligt tilbagevendende begivenhed i København, der siden 2009 har præsenteret opera i mange former og formater – både klassiske og nyskrevne værker. Målet er at gøre opera mere tilgængeligt for et bredere publikum. Festivalen foregår i 2025 i København i perioden 15.-24. august.
Se mere: https://www.operafestival.dk/

Credits:

Koncept, original iscenesættelse og instruktør: Anna Sofie Keller
Genopsætningsinstruktør: Kirstina Klarskov
Accordeon: Adam Ørvad
Sopran 1: Maria Kjelsson
Sopran 2: Barbro Citron
Mezzosopran: Frida Lund Larsen
Baryton: Marcus Dawson
Projektleder: Dagmar Skovgaard Boas
Copenhagen Opera Festival
Foto: Victoria Mørck Madsen & Ida Gulbæk Arentsen

Cool som blues, tung som rock. Cirkus med et strejf af frihed.  To mænd, to brødre, to venner. Ud af nysgerrighed begynder de langsomt en leg med objekter, rummet og kroppen. Musik bliver født, når æblestykker kastes rundt i luften og ved et uheld lander i munden på en hektisk guitarist. De driver hinanden til stadig vildere udfordringer, indtil én af dem bliver et mål. Til rytmen af live musik smelter dans og akrobatik sammen med øksekast, æblestykker og chinese pole i en helt særlig test af balance og præcision – tilsat tingenes uforudsigelighed.

INFO

Varighed: 40 min


Om kompagniet

Maxine Dautremont og Foucauld Falguerolles mødte hinaden i Bruxelles i 2003, hvor de begge fik undervisning i cirkus. Maxime studerede akrobatik og jonglering og Foucauld studerede kinesisk pole-teknik. De skabte et godt venskab og begyndte at arbejde sammen i 2016 og One Shot Company blev dermed født. Se mere: www.facebook.com/cieoneshot

Credits:

Idé og performere: Maxime Dautremont & Foucauld Falguerolles
Instruktør: Benjamin de Matteïs
Musik: Mark Dehoux
Teknisk vokal og beatbox: Gaspard Herblot
Foto: Frédéric Rochard & Brigou

Når et område bliver en legeplads for fantasien.

Performerne arbejder med det, som rummet har at tilbyde. En tidsrejse, måske: At genkalde stedets historiske lyde eller opdage dem i realtid. I en bevægelse igennem området ved det gamle værft, bliver vores kroppe, vores fødder og vores ører inviteret ind i en fortælling fra det virkelige liv – skabt af de brudstykker af historier, der er efterladt, og af de vedvarende fortællinger, som længes efter at begynde deres rejse.

Dette er en forestilling for dem, der elsker spontanitet, og som tillader sig selv at blive revet med.

Vi inviterer dig til at le, sukke og opleve en bevægelse af impulser, der tilføjer et nyt lag til fortællingen om Det Gamle Værft.

ENTRÉFORESTILLING

Køb billet via TICKET ikonet v. TID + STED eller køb et festivalarmbånd og få gratis adgang til alle entréforestillinger. Festival-armbåndet kan købes både til enkeltpersoner og til grupper på 3, 4 eller 5 personer. Læs mere og køb PASSAGE FESTIVALARMBÅND HÉR 


Om kompagniet

Kajen Company består af Tara Jerome-Bernabé (kunstner og musiker), Santi Albalate (cirkusartist, performer og kunstner) og Benjamin Black (musiker og kunstner). Hver af dem bringer deres unikke touch og specifikke område til arbejdet. Kajen Company skaber værker, der er en fusion af kunstneriske genrer.

CREDITS

Benjamin Black
Tara Jerome-Bernabé
Santi Albalate


GREEN STREETS OF EUROPE RESIDENCY

I foråret 2024 var Benjamin, Tara og Santi i residency hos Helsingør Teater og PASSAGE Festival, for at videreudvikle denne kunstneriske undersøgelse, som en del af det europæiske projekt Green Streets of Europe (2023-25). Disse visninger er en del af deres sidste residency på Passage Festival.

I projektet ønsker kunstnere og festivaler sammen at gentænke konventionelle strukturer for produktion og international udveksling/turne af scenekunstneriske værker til offentlige rum.

Ved at åbne de kunstneriske residencies og arbejdsrum op, også for lokale borgere og publikummer, tror vi på, at vi kan skabe længerevarende og mere bæredygtige formater og relationer sammen.