Passage Festival logo Passage Festival logo

Trolle og Tormod ankommer i deres reggaebil til Helsingør, hvor der skal være fest. De har store sorte højtalere med, og ud af dem strømmer den fede dancehallmusik med den tunge, dybe bas. Trolle og Tormods reggae til børn får nogle til at danse, mens andre synger. Et barn bliver interviewet. En mor laver fitness. Nogle bliver klædt ud og laver solodans. Tre piger får lov til at synge kor i mikrofonen. Trolle og Tormod har over 1000 koncerter i bagagen, og de er klar til PASSAGE Festival.

INFO

TID: 45 min.

NB! Koncerten er på dansk.

Tre artister, den ene mere eventyrlysten end den anden, undersøger vippens muligheder bevæbnet med en hel del bordtennisbolde.

I denne forestilling er fejl tilladt. Cirkus drejer sig, ligesom livet, om at tage risici. Så de tre artister eksperimenterer, fejler og starter helt forfra, igen og igen, med nervepirrende akrobatik og masser af kreativitet. Alt blandes sammen i forestillingen, fra bordtennisbolde til saltomortaler, og musikken styrer tempoet


INFO
TID: 40 min.

Room Service er en mime forestilling, der udfordrer og undersøger stereotyperne af moderskab, de moderlige gøremål og highlighter de skyldige fantasier og impulser, der er forbundet med moderskabet. Dette gøres med en stor omgang sort humor, der kan få både store og små til at grine.

INFO
TID: 30 min
ALDER: Fra 9 år

Kom nærmere, hvis du tør. Quacksalveren er i byen!

Plages du af stress og jag, der får håret til at falde af? Er De blevet for tyk om livet? Eller lider De af noget endnu værre? Så tab ikke modet, for nu kommer mirakelmidlet Wonder Tonic til din by!!

I dette fantasy adventure skruer Mr. Q helt op for charmen, når han med et pop-up move forvandler sin underfundige vogn og tager publikum med ind i et puppet-univers, hvor sandheden bag Wonder Tonic afsløres, fremstilles og sælges.

INFO
TID: 30 min.
ALDER:Fra 7 år

En danser i et fabulerende kostume og en guitarists improviserende toner skaber sammen en levende skulptur, der forvandler kønnede stereotyper og udfordrer, hvad vi ser.

En krop svæver igennem kønnede signaler og giver glimtvise fornemmelser af noget, der synes udpræget feminint, udpræget maskulint eller noget, der synes svært definerbart. En stor muskel, der buler ud på benet, en hofte, der giver et ekstra spjæt og et menneske, der svinger imellem at være sårbart og stolt. Alle kroppe ser forskellige ud.

Kropskøn er en fysisk og musikalsk collage, der leger med de kønsroller og mønstre vi selv er med til at fastholde og skabe – måske uden at ville det?

INFO
TID: 25 min

Under fremmede himmelstrøg i et fjernt land, på et ikke nærmere defineret tidspunkt i historien, trænes et hold dedikerede grænsevagter i den svære kunst at holde uønskede personager ude af deres land.

Den bedste grænsevagt bliver udvalgt til at regere over en grænse på en afsidesliggende destination. Magten stiger ham øjeblikkeligt til hovedet og hans første handling er at udvise sine kammerater. Grænsebommen lukkes ned og hans tidligere kollegaer er nu ubehjælpeligt fanget i ingenmandsland.

INFO
TID: 60 min

Utallige farer truer dem for hvert skridt de tager på denne vilde rejse ind i hjertet af byens rum, mellem ufremkommelige buske, busstoppesteder, bænke og andre afgrunde. Vores to opdagelsesrejsende er hverken det rigtige sted eller på det rigtige tidspunkt. De bliver uduelige og alt kollapser bag dem. I en sådan overlevelsessituation løber de væk, som en truet dyreart.

“We didn’t have any other choice than going forward, our paths were collapsing one by one behind us”

INFO
TID: 30 min

The Visionary er en tro-løs, mystiker, synsk troldmand, vor tids gadeprofet, der vil frembringe stadig mere imponerende tricks og forudsigelser i en dramatisk fremtoning, der både afspejler og reagerer på det moderne liv og dets omgivelser.

Redefinering af det Uendelige. Visdom Hinsides Viden

 

INFO

TID: 40 min
SPROG: Den Visionære laver sine forudsigelser på engelsk, men suppleres af en dansk oversætter

 

I Tei Tei inviterer Emiliano Alessi publikum med på en rejse gennem fantasien i Helsingørs gågader. Kun bevæbnet med tape og bånd skaber han, sammen med publikum, hele tiden nye scener, der tilsammen danner en flygtig rute i vores fælles fantasi, med byen som ramme.

 

INFO
TID: 40 min
ALDER: Fra 3 år

The Laughing Game er en dansesolo, der udforsker latter som et udslag af menneskelige tilhørsforhold og empati, samt som kroppens svar på følelsesmæssig overbelastning. Forestillingen svinger mellem dans, installation og koncert, da både kroppen og stemmen inddrages til at udfolde latteren som en form for social kommunikation, en kropslig tilstand, en rørende lyd og som en eksplosiv måde at miste kontrollen på. Performeren tager publikum med på en reflekterende og befriende rejse gennem latterens fængslende kræfter.

INFO

TID: 30 min.

ALDER: Fra 8 år

 

ENTRÉFORESTILLING

Køb billet via TICKET ikonet v. TID + STED
eller køb et festivalarmbånd og få gratis adgang til alle entréforestillinger. Festivalarmbåndet kan købes både til familier og til enkeltpersoner. Læs mere og køb PASSAGE FESTIVALARMBÅND HÉR