Passage Festival logo Passage Festival logo

Søskendeparret Hilda & Gump lever side om side sammenklemt i et bur – indtil lågen en dag går op og en ny verden ligger for deres fødder. Hilda er rap og kvik, Gump lidt tung, men også modig. De oplever et nyt og spændende eventyr med op- og nedture i flyvekunstens udfordringer og stolthed over deres, nu, fritgående æg. Kan de to høns mon flyve? Og har de stadig brug for hinanden?

Den ordløse forestilling fuld af fysisk komik får alle aldre til at grine.

Varighed: 35 min

Hakan føler sig helt tom indeni. Hans gnist er slukket, og han vil have den tændt! Derfor begiver han sig ud på en rejse, som fører ham gennem en drømmeverden, et eventyr, hvor fascinerende og livagtige hologrammer udspiller sig i et lille teater bygget af genbrugsmateriale.

Varighed: 15 min.
NB! Forestillingen spiller 4 gange i timen.
Det er muligt at skrive sig op til et specifikt tidspunkt, når du ankommer til Flynderupgård.

Catch – Center Art, Technology and Design samarbejder med designkollektivet Softer om at skabe en sommerskole i juli i Helsingør. Sammen med deltagerer fra hele verden bruger de landskaber og økosystemer som en metafor til at forestille sig en kollektiv, ideel fremtid. De vil tale om, hvordan teknologiens vækst og naturens forfald er uadskillelige fænomener, og hvordan de kan arbejde for mere holistiske forbindelser med verden omkring os. De vil arbejde med og integrere forskellige medier fra 3D-objekter, fysiske objekter, billeder, videoer, tekst, lyd osv. afhængigt af deltagernes færdigheder, ideer og visioner. Resultatet vil blive udstillet ved Catch på Kulturværftet.  

Tag forbi Catch og få en guidet rundvisning I udstillingen af Majken Overgaard, Program Manager ved Catch.  

Et loop er en cyklisk struktur, gentagelser som vokser i lag, kroppe og lyd som væves sammen, overlappes og skabes på ny. Vi looper konstant igennem livet, en evig koreografi som gentages med kun få stop og afbrydelser. Men hvad sker der, når vi koreografisk iscenesætter loops, giver publikum mulighed for medskabelse og flytter det ud i det offentlige rum.

Værket er skabt i forbindelse med PASSAGE Festival Volunteer Camp. Du kan læse mere om campen HER

INFO
TID: 45 min.
Obs! Visningen kl. 11 er en generalprøve

Mød Edoardo Mirabella, Elisabetta Cavana, deres 2 børn og hund.  

La Famiglia Mirabella er en familie med fuld fart på. De jonglerer, mimer og laver akrobatik, dans og teater på både ét-hjulede cykler og ladcykler i en stor, underholdende pærevælling. 

Vær forberedt på en lille time i godt selskab, visuel komik og mesterlig optræden, når de fem spraglede personligheder alle ankommer på deres fælles cykel.

INFO

TID: 30 min.
ALDER: 2 år og op

I får medrivende hooks og fællessang. Brass Band Power, groovy vibes og gyngende beats, sender dig på dansegulvet, hvor du ikke kan gøre andet end at overgive dig til den festlige og livsbekræftende musik. I bedste New Orleans Karneval Style afsluttes festen med en ægte Streetparade, hvor bandet går ud og spiller blandt publikum. Glæde, energi og fest i selskab med 5 af de bedste danske musikere.

INFO

TID: 60 min.

Radio Merkur live er en livsbekræftende oplevelse med smil, varm stemning og et fællesskab på scenen, der spreder sig blandt publikum. Det hele er båret af en smittende spilleglæde, og deres ”Spillemands Svanesang”, har et omkvæd, der lige så godt kunne have været bandets motto: ”Syng med, hæng på, spil løs”.

INFO

TID: 60 min.

Mens Andréanne jonglerer sine hulahop ringe i svimlende fart og antal, vinder hun publikums hjerter med en blanding af genert charme og imponerende skills. 

Denne forestilling er en PASSAGE turné forestilling, du kan opleve forestillingen rundt om i Danmark og Sverige.

INFO
TID: 25 min.

ALLE KAN VÆRE MED når der igen i år inviteres til legefestival tre forskellige steder i Helsingør.  

Gerlev Center for Leg & Bevægelse sætter gang i lege for alle aldre, med pannabane, parkour og spillestand med forskellige gamle spil fra hele Europa. 

Det er Gang i Nordvest, Kulturhus Syd og Helsingør Boligsociale Helhedsplan, der sammen med Levende Legekultur og Gerlev Center for Leg & Bevægelse inviterer børn, unge, voksne og ældre til Legefestivalen i Nordvest, Vapnagaard og Nøjsomhed. 

Det er helt gratis at lege med. 

Fusskopf er en mand med fem fødder. Fusskopf elsker at danse, hoppe, løbe og gå. Ja han elsker alt det man kan gøre på sine fødder. På sin opdagelsesrejse finder han alle sine sanser frem. Men han ved ikke altid, hvad han skal bruge sanserne til – men sammen med publikum lærer han sanserne at kende.

Fusskopf er en forestilling for de små og med masser af lyd og skøn musik. 

INFO

TID: 35 min