Passage Festival logo Passage Festival logo

HELSINGØR 600 ÅR

I 2026 fejrer Helsingør 600 år som købstad! En by formet af handel, møder mellem mennesker og forbindelser til verden – og en historie, som også lever i scenekunsten.

Det fejrer vi naturligvis også, med gadeteater lige dér, hvor mennesker er: På gaderne, torvene og på havnen. Du kan opleve gadeteater, klovn og cirkus hele dagen den 2. juni 2026. Nogle af dem popper up forskellige steder i byen, mens andre er forestillinger, du kan opleve bestemte steder og tidspunkter.

Se mere om de både danske og internationale forestillinger og kunstnere og hvornår du kan opleve dem herunder.


Girafferne

Xirriquiteula (CAT)

Savannestemning på Kulturhavnen. Mød to giraffer i fuld naturlig størrelse og deres mindre, legesyge unge, når de spadserer rundt sammen med musikere, der skaber en legende og drømmende savanne-atmosfære.

Havnens nye spektakulære beboere bevæger sig stilfærdigt og nysgerrigt rundt og kontakter både de små og store, de møder på vejen.

INFO

TID: Kl. 11:00 – 11:30 og kl. 15:00-15:30

STED: Kulturhavn Kronborg

CREDITS Med: Ximena Escobar / Clàudia Abellan, Eduardo Varela / Julian Jabón, Dani Carreras / Marc Costa, Christian Olivé / Joan Calvete, Xavi Serra Musik: Camilo Vernazza, Alberto Carreño, Xavier Tassies Kostumer: Iolanda Llansó, Gemma Gili and Montse Martínez Produktion: Xirriquiteula Teatre | www.xirriquiteula.com


Woow!

Cie Bruboc (IT)

En surrealistisk, ordløs og klovnekomisk cirkus-forestilling. To surrealistiske karakterer ankommer. De kommer langvejsfra – ingen ved hvor længe de har været undervejs. De to er både klovne, akrobater og poeter og udforsker sammen balance, tillid og samarbejde og forvandler hver bevægelse til et øjeblik af magi og overraskelse. WOOW! er ikke bare en titel – det er lyden af fælles forundring. En poetisk og sanselig oplevelse for alle aldre – en lille, men betydningsfuld rejse mellem krop, fantasi og drømme.

INFO

TID: Kl. 10:15-11:15 – Bevæger sig rundt med start fra Toldkammergården

Kl. 12:45-13:45Spiller på Pladsen foran Kulturværftet

Varighed: 45 min. | Sprog: Uden ord | Alder: For alle
CREDITS | Med og af: Andrea Bochicchio and Teresa Bruno Konsulent: André Casaca Kostume og scenografi: Andrea Bochicchio, Teresa Bruno and Ilaria Signori | www.ciebruboc.com/en 


The BodyGuards

Teatret Beagle (DK)

Forbered dig på VIP-status, vantro og absurde sikkerhedstjek, når fire bodyguards rykker ud i byen.

The Bodyguards passer cool og kærligt på alle.

Et kærestepar, en fodgænger eller en cyklist får pludselig VIP-status og eskorteres et stykke vej gennem mængden.

Don’t be a nobody…

INFO

TID: Hele dagen: Du kan møde The BodyGuards hele dagen rundt omkring i Helsingør, hvor de passer på alle – til lands og til vands.

CREDITS | The BodygGuards kan bestå af Bjørn W. Olesen, Folmer Kristensen, Søren Møller Pedersen, Kristoffer Louis Andrup Pedersen, Thomas Bihl, Maria Pearl Weise, Jacob Melchior, Rikke Lundgaard Ebling, Jesper Holm Hermansen Konsulent: Helga Rosenfeldt-Olsen og Jelle de Bruijn. www.teatretbeagle.dk/the-body-guards


Omelette & Awfulia

Barnard and Jones (UK)

To gamle skinker fra Shakespeares hjemstavn bringer omvandrende britisk komik med talende kranier og visne violer.

Kun du kan afgøre det store spørgsmål: at se eller ikke at se.

INFO

TID: Mød dem mellem kl. 16:00-21:00 – rundt omkring i gaderne i Helsingør.

Sprog: Ikke meget, men i så fald Shakespeares eget sprog: engelsk

CREDITS: Af og med: Gareth Jones og Matt Barnard | www.foolsparadise.co.uk/companies/jonesandbarnard


SIE7E

ymedioteatro (ES)

7 m2 teater på hjul, 2 skuespillere/dukkeførere, 15 publikummer, 10 minutters mikro-forestillinger.

Træd indenfor i den lille vogn, i SIE7E’s detaljerede miniatureverden, hvor lerkrukker, tekstiler og plastik på magisk vis får liv, personlighed og følelser.

INFO

TID: kl.14:20 + 14:40 + 15:00 + 15:20 + 15:40 + 16:00 og kl. 17:00 + 17:20 + 17:40 + 18:00 + 18:20 + 18:40

STED: Pladsen foran Kulturværftet

Varighed: 10 min. | Sprog: Uden ord | Alder: Fra 3 år


Written Portraits

Adrian Dozetas aka Ox Maló (AT)

En interaktiv, direkte og umaskeret forestilling! Kom ind i baggråden, hvor forfatteren Ox Maló skaber personlige portrætter af publikum enkeltvis. Ligesom en maler gør det, men med ord, portrætterer Ox Maló et publikum ad gangen i improviserede digte på sin skrivemaskine. Digtet får man bagefter med sig som gave.

INFO

TID: Kl. 14:30 – 16:00 + kl. 17:00 – 18:30

STED: Stengade 31F, i baggården

Varighed: Ox Malo skaber løbende sine portrætter i tidsrummene.

Sprog: Uden talt sprog – men med et nedskrevet digt på engelsk

CREDITS | Af og med: Ox Maló Musik: Aron Hollinger | www.oxmalo.com