Samtaler med træer | Work-in-progress

Krista Burāne læser breve fra Lindetræer i Riga, Letland op for deres slægtninge på Wiibroe Plads.

Stedet, Krista har valgt, er ikke tilfældigt: Fra Wiibroe Plads er der en panoramisk udsigt over Kongekajen, hvor Forsyning Helsingør losser biobrændsel i form af træflis, der bruges som energikilde. Træflis, der blandt andet importeres fra de lettiske skove: 37 % af Danmarks biobrændsel importeres fra Letland og Estland.Latvia and Estonia

Det anses og beskrives i Danmark som en bæredygtig energikilde.

Krista Burāne påpeger dog, at i Letland er der blevet foretaget lovændringer vedrørende skovhugst, som fremmer muligheden for skovhugst, snarere end at beskytte landets biologisk mangfoldige og gamle skove.

I juridiske tekster i Letland beskrives træer udelukkende som kubikmeter, der bringer økonomisk fordel, og som sådan har de en relativt høj pris men lav beskyttelses-værdi. Konsekvensen er en dårlig og truet tilstand i Letlands naturlige skove, som det fremgår af data fra Naturregisteret.

Brevene, Krista Burāne læser op
er skrevet af mere end 130 deltagere fra en performance, Burāne tidligere i maj skabte i Riga:

Performancen fandt sted i Rigas linde-allé Brīvibas (Friheds) gaden foran Letlands Ministerkabinet. Hver deltager valgte é af de 136 linde-træer, og dedikerede en time af deres tid og opmærksomhed til træerne; deltagerne læste og spillede musik for træerne, dansede og talte med dem.

Bagefter nedskrev hver deltager et brev fra træet. Til sidst dannede alle deltagerne en kæde foran Ministerrådet i Riga, der gav mindelser om Den Baltiske Vej*, denne gang i naturens navn.

I Helsingør er Samtaler med træer også en invitation til at deltage: alle er velkomne til at medbringe en tekst, de gerne vil læse for træerne, og slutte sig til Krista Burāne, mens hun læser brevene fra de lettiske Lindetræer tfor deres danske slægtninge.

Brev fra lindetræ i Riga

“Jeg har oplevet meget, men der er lidt, jeg vil fremhæve, fordi denne dag er mere speciel for mig end noget, jeg har oplevet indtil nu. Du kom direkte til mig, du gik ikke forbi eller igennem, du river ikke blade, slår græs eller beskærer grene – du kom til mig lige sådan, for at tale, for at lytte, for at sige tak og for at kramme. Jeg er glad lige nu. Jeg ved virkelig, hvad kærlighed er, jeg har oplevet det. Jeg har mange sår og ar, der stadig heler, men denne dag tillader de fleste af mine sår, de fleste uretfærdigheder, at hele. Nu vil jeg igen vente i stilhed, elskende, drømmende og lyttende, men frem for alt troende med håb om, at nogen måske kommer til mig lige sådan.”

*Den Baltiske Vej

eller Baltiske Kæde var en fredelig politisk demonstration, der fandt sted den 23. august 1989. Cirka to millioner mennesker dannede en menneskekæde, der strakte sig 690 kilometer over de tre baltiske stater Estland, Letland og Litauen, som på det tidspunkt var besat og annekteret af USSR og havde en samlet befolkning på cirka otte millioner. Den centrale regering i Moskva betragtede de tre baltiske lande som delrepublikker i Sovjetunionen.