fbpx
Passage Festival logo Passage Festival logo

COLLECTIVE MATTER | BREATH

SVALHOLM (DK)
En koreografisk installation for en trio, hvor skulpturen er værkets tredje danser.

Først er vejrtrækningen langsom, dernæst bydende, og til sidst ude af kontrol. BREATH undersøger åndedrættet som transformativ og livgivende figur. Denne allegori opføres af to kvindelige kunstnere Nønne Mai Svalholm, hendes muse

Sisse Lunøe (74 år) sammen med en stor oppustelig gul-sort skulptur. Sammen understreger de det vigtige potentiale, der findes på tværs af generationer i en omskiftelig verden. Nønne Mai Svalholm har skabt skulpturen i samarbejde med multikunstner Henrik Vibskov, med referencer til en lunge, et hav, en verden, en krop, en port.

INFO

Alder: fra 6 år

COLLECTIVE MATTER | Passager og COLLECTIVE MATTER | Breath kan opleves som et sammenhængende værk, men kan også opleves hver for sig som individuelle værker. Du kan opleve værkerne flere gange og kan selv vælge rækkefølgen på værkerne.

Om COLLECTIVE MATTER

COLLECTIVE MATTER henviser til et fælles anliggende, og er en fælles refleksion på tværs af generationer, en overgang, en udveksling og en samskabelse. Alt det fysiske bevægelsesmateriale er skabt via meditative praksisser som omfavner det præ-artikulerede og den ikke-kultiverede stemme.

Collective Matter er det andet værk i BIG BANG trilogien af kunstnerisk leder og koreograf Nønne Mai Svalholm/ SVALHOLM, som denne gang undersøger temaerne samskabelse og fællesskab. COLLECTIVE MATTER er et tværkunstnerisk og stedsspecifikt værk, der tilpasser og transformerer sig i lyset af de steder, det fremføres og de forskellige kunstnere som involveres.

COLLECTIVE MATTER er det første værk hvor Nønne Mai Svalholm har kurateret andre koreografer til at samskabe med hende og udvalgte af SVALHOLM´s 60+ dansere. Koreograferne bag disse værker har skabt indholdet på baggrund af en længerevarende udveksling – dels med fokus på deres respektive kunstnerskaber, interesser og metoder, dels med fokus på de involverede performere.

COLLECTIVE MATTER blev oprindelig skabt til specifikke lokationer i Aarhus Midtby og co-produceret af Aarhus Teater og Åbne Scenen, Godsbanen i samarbejde med Aarhus Festuge. Nu er COLLECTIVE MATTER videreudviklet til international turné og består af to koreografiske værker: Passager (2021) af duoen two-women-machine-show og det nye værk Breath (2023) af Nønne Mai Svalholm.

COLLECTIVE MATTER opføres både indendørs og udendørs og kan opleves som en sammenhængende begivenhed eller som individuelle, men stadig forbundne nedslag. COLLECTIVE MATTER havde premiere på PASSAGE FESTIVAL 2023 og spillede på Fira Tárrega Festival 2023 i Spanien.

Om kompagniet

Nønne Mai Svalholm er koreograf og kunstnerisk leder af det Aarhus-baserede kompagni SVALHOLM. Nønne Mai Svalholm arbejder konceptuelt og multidisciplinært med koreografi, dans, lys, skulptur og installationskunst, og skaber værker til black box, white cube og stedsspecifikt i det offentlige rum. Hendes kunstnerisk udtryk udfolder sig i et landskab af lyst, smerte og det urovækkende. Værkerne er som levende billeder der forvandler sig igen og igen med referencer til hvad der har været, til selve nuet, og til hvad der vil komme – hvor kroppe, objekter og lys bliver symboler på transformation, tid, liv og død. Nønne Svalholm modtog for nylig et 2-årigt legat kaldet DUKE – Den Unge Kunstneriske Elite.

SVALHOLM skaber og producerer korografiske værker fra vores base på Godsbanen (den gamle Togfabrik) i centrum af Aarhus og er co-produceret af Godsbanen og BORA BORA – Danse & Visuelt Teater, Aarhus.

www.svalholm.dk

CREDITS

Koncept, Idé og koreografi: Nønne Mai Svalholm/ SVALHOLM
Kunstnerisk ledelse/produktion: Nønne Mai Svalholm/ SVALHOLM
Performance og udvikling: Sisse Lunøe  og Nønne Mai Svalholm
Skulptur: Nønne Mai Svalholm og Henrik Vibskov
Konsulent: Marie Dahl
Kostume: Nønne Mai Svalholm i samarbejde med Marie Dahl og KASPERSOPHIE
Hovedbeklædning: Designduoen KASPERSOPHIE til værket Of All Its Parts: From Darkness (2020) / Design & produktion af Rasa Vil Jewelry m.  fortolkning af Nønne Mai Svalholm
Residency: ARoS Aarhus Kunstmuseum og BORA BORA Dans og Visuelt Teater i 2023.
Fotograf: Peter Ravnsborg @mumilab + Nuria Boleda
Film: Fade to Grey