Body Acts – aktioner i det offentlige rum
”Det begynder med et spørgsmål: Hvordan kan den syge krop udføre en politisk handling? Jeg går i gang med at undersøge den ikkeproducerende krop – den ikke-aktive krop – den krop der på grund af psykisk eller fysisk sygdom ikke kan handle i det offentlige rum. For at være aktivistisk må man være aktiv.”
Sofie Lebechs performance-aktion Body Acts stiller skarpt på, hvordan den fysisk og psykisk syge krop kan være en aktiv del af samfundet, selvom det kan være svært at forlade hjemmet eller deltage aktivt i sit eget liv.
Ved at referere til politiske demonstrationers brug af bannere og skilte skaber aktionen en ramme for at italesætte, hvilke betingelser den syge krop har i velfærdsstaten Danmark.
Inspireret af den kronisk syge kunstner Johanna Hedvas udsagn How do I throw a brick through the window of a bank if I can’t get out of bed? går inviterede personer rundt i byen med skilte, der bærer udsagn om, hvordan det føles at være en syg krop, og hvordan den syge krop ønsker at være en aktiv del af et fællesskab.
”Sygdom er livets skyggeside, og borgerskab i sygdommens rige er tungt” skrev forfatteren Susan Sontag.
Vi vil vende dette udsagn og spørge, hvordan vi som samfund kan invitere de syge til at deltage aktivt i de raskes rige.
Body Acts – Aktioner i det offentlige rum er et forstudie til forestillingen Body Acts, der har premiere på teatret Får 302 i oktober 2026 og vises i foråret 2027 på Helsingør Teater.
INFO
Varighed: 55 min
Man kan tage del i aktionen fra starten, slutte sig til undervejs, eller bare observere på afstand. Aktionerne slutter på Pladsen foran Kulturværftet.
CREDITS
Koncept, tekst og iscenesættelse: Sofie Volquartz Lebech og Jon R. Skulberg
Performere: Elena Anna Biner + Rose Vergmann + Karoline Severinsen + Louise Serup + Jon R. Skulberg + Sofie Volquartz Lebech
Grafisk design: Søren Meisner
OM KOMPAGNIET
Sofie Lebech er dansk instruktør, performer og tekstforfatter og arbejder både solo og i forskellige kunstneriske samarbejder. Siden 2003 har hun skabt en lang række forestillinger, forskningsprojekter, stedsspecifikke interventioner og installationer. Blandt de gennemgående temaer i hendes arbejde er mødet mellem virkelighed og fiktion samt relationen mellem værk og publikum. Hendes kunstneriske praksis er forskningsbaseret og tværfaglig. Se mere: sofievolquartzlebech.dk