FRIVILLIG PÅ PASSAGE



Bliv frivillig på PASSAGE Festival / Helsingør
Vil du møde kunstnere fra hele Europa?
Opleve en del af de mere end 40 forestillinger under festivalen?
Møde andre frivillige ildsjæle i et fællesskab, hvor man næsten ikke har lyst til at gå hjem?
Være med til at løfte i flok?
Frivillig-opgaverne kan blandt andet være at
-
- Hjælpe kunstnere med opsætning og sammenpakning af forestillinger
- Hjælpe med afvikling af forestillinger
- Dele programmer ud i byen
- Håndtere/tage imod billetter til entré forestillinger
- Hjælpe ”rullende” forestillinger igennem gaderne
- Være statist – i 2025 fx til denne forestilling: passagefestival.nu/performance/sfumato/
- Være én af værterne på det storslåede Luminairum: MYRIAD af Architects of Air
- Hjælpe med at dele spørgeskemaer ud til publikumsundersøgelser til udvalgte forestillinger
- Hjælpe med at omdele flyers, programmer og plakater i byen
Der er mulighed for at tale forskellige sprog men det er ikke et krav; man kan klare sig fint med engelsk, dansk eller tegnsprog!
Synes du det lyder spændende?
Så skal du være frivillig på PASSAGE FESTIVAL!
Festivalen finder sted årligt i slutningen af juli / starten af august – men starten går allerede i ugerne op til med forberedelser og opbygning.
I Helsingør har vi brug for et solidt hold af frivillige, som vil være med til at løfte festivalen – og det kan være både før og under.
Vi har brug for alle, både dem der tager en enkelt vagt og dem der vil engagere sig mere og stå til rådighed i hele festivalperioden. Man skal være forberedt på at der kan forekomme ændringer og akutte opgaver i sidste øjeblik.
Som frivillig får du
- Et festival-armbånd, der giver adgang til samtlige forestillinger på Passage Festival
- T-shirts og merchandise
- Gratis kaffe, te og selvfølgelig måltider, når du er på frivillig-vagter
- Mingle med de andre frivillige, ansatte og kunstnere ved starten af festivalen i Toldkammergården
- Festlig afslutning lørdag aften
- Aftenhygge i Toldkammeret alle dage, hvor man kan møde både kunstnere, personale og andre frivillige.
- – du får også ind imellem invitationer til nogle af Helsingør Teaters forestillinger henover året 😉
Der er mulighed for at tale forskellige sprog men det er ikke et krav; man kan klare sig fint med engelsk, dansk eller tegnsprog!
Vil du høre mere om nogle af opgaverne – eller bare sige JA!
Så skriv til Anja Paulick | ap@helsingor-teater.dk

