Velkommen. Til et univers, som bygger på den ældste myte af dem alle: Syndfloden. Det er historien om verdens udslettelse og genopstandelse, og du kan være med til at præge udfaldet.
Hvordan redder vi os selv og alt liv, fra vores egen selvskabte syndflod? Vi må selv finde ud af det, og det er det dilemma publikum udsættes for i værket.
Vi skal på en vandring, hvor vi ikke længere bare kan indtage pladsen som stiltiende iagttagere, men derimod bliver bedt om at tage fælles ansvar for at bygge en ark, der kan redde menneskeheden fra den forestående krise. Men er det overhoved muligt at sætte individet til side og arbejde sammen?
SYNDFLODEN udspilles i Helsingørs gamle tørdok, der i dag rummer M/S Museet for Søfart.
SYNDFLODEN præsenteres i samarbejde med PASSAGE Festival og M/S Museet for Søfart.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Koda Kultur, Knud Højgaards Fonden og William Demant Fonden.
ALDER: Fra 6 år
TID: 60 min
Vi må ændre livsform. Engang var mennesket i ekstatisk forbindelse med kosmos. Nu er byen et motherboard af binære forbindelser. Den glemte forbindelse kan kun etableres i fællesskab. Vi må ændre livsform. Vi løber sammen i byens døde kredsløb. Vi rapporterer fra en ikke-tid og et ikke-sted. Gennem ritualet opdager vi skjulte udsigtspunkter til den profane illumination; Det glemte magiske forhold mellem oldtidens menneske og kosmos. Vi må ændre livsform.
Everyday People er en del af ’b y p a s s’ på PASSAGE Festival. En platform, hvor udvalgte kunstnere får mulighed for at eksperimentere med formater for kunst i det offentlige rum.
ALDER: Fra 13 år
TID: 90 min
byVANDring er en invitation til at besøge grænselandet mellem fantasi og virkelighed, fortid og fremtid, himmel og hav. En sanselig leg og undersøgelse af byens maritime hukommelse – dens DNA.
Forestillingen havde premiere i Svendborg i 2018, og udgør 1. del af en trilogi, hvor holdet bag udforsker byrum der gemmer på poesi og sanseoplevelser. Lyt, se og mærk byens puls på vandringen gennem Helsingørs gader.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond og Liv i min by.
ALDER: Fra 12 år
TID: 60 min – OBS: Publikum sendes afsted à fem hvert 10. minut. Vælg den specifikke spilletid ved billetkøb.
Du ser måske ikke faresignalerne, men det gør de! De to bodyguards Tony og Tony er nemlig på en mission: De skal sikre byen og dets indbyggere. De har måske ikke været de hurtigste kadetter på akademiet, men de har hjertet på rette sted, og er fuldt fokuseret på opgaven.
Hvor der er mennesker er der farer på færde, men med Tony’erne i nærheden har du intet at være bange for. Hvor du end ønsker at gå hen, vil de følge dig et helt andet sted hen.
TID: 50 min
Tre franske ryttere til hest forbereder sig til de Olympisk Lege. Og der skal trænes op!
Med næsen i vejret og høje knæløft forsøger de tre ryttere at præstere deres (h)ypperste. Det er fransk hestekunst i dens fineste form. De opretholder for alt i verden ”Den franske attitude”, hvor der sadles op med selvsikkerhed og arrogance. Også selvom hestene måske ikke altid er lige til at tøjle.
TID: ca. 30 min
Med silkeblødt greb og gazelle-lignende finesse, skyder de sig ind i hjertet på publikum med deres gyldne pile og nye møder opstår.
De tre Amor-figurer’s særlige blanding af skønhed og bramfrihed afføder et væld (!) af følelser fra de omkringstående. Mon deres insisterende kamp for kærligheden vil sejre?
TID: 30 min
En ung kvinde dukker pludseligt op. Hun slæber en båd efter sig med stort besvær. Hun virker træt og fortabt. Hun taler ikke sproget.
THE BOAT er et drømmende scenarie der stiller flere spørgsmål, end det besvarer. Hvor kommer kvinden fra? Hvor skal hun hen? Er der nogle, der vil hjælpe hende? Hvad med dig – vil du?
Tag med THE BOAT på en surrealistisk odyssé gennem Helsingørs gader, der tilpasser sig området særegne karaktertræk og engagerer sig med publikum, så hver forestilling er unik.
Forestillingen er en del af Roundabout Europe, som er støttet af Creative Europe – læs mere forneden.
TID: 30 min.
En mærkelig familie dukker op ud af det blå og lander i Europas åbne arme. Et ophold, der vækker undren og genkendelse blandt omgivelserne.
Med musik, akrobatik og magi fremmaner familien en fornemmelse af andethed. Vi inviteres ind i en mærkværdig og poetisk verden, som bevæger os og får os til at forelske os i menneskene fra et ukendt sted.
TID: 35 min
Gadeteater, der tager tager livtag med en klassiker på en VILDT crazy måde – mens multi-instrumentalisten Bastian Popp samtidig ruller hele sit spektakulære repertoire ud. TAM VILD er en gadeteaterforestilling uden ord, der leger med det teatralske, bakket op af en massiv lydside, slapsticks og poesi… og den klassiske replik ”Me Tarzan, You Jane!
TID: 50 min.
Skøre Strømere er et skrupskørt hårdtslående politikorps, der sættes ind overalt, hvor der skal strammes op på lov og orden. De skyer ingen midler når det gælder landets sikkerhed, og forkælede børn, utilstrækkelige voksne og andre kriminelle kan bare vente sig!
TID: 20 min

