fbpx
Passage Festival logo Passage Festival logo

FRIVILLIG PÅ PASSAGE

Bliv frivillig på PASSAGE Festival / Helsingør

Vil du møde kunstnere fra hele Europa?

Opleve en del af de mere end 50 forestillinger under festivalen?

Møde andre frivillige ildsjæle i et fællesskab, hvor man næsten ikke har lyst til at gå hjem?

Være med til at løfte i flok?

Frivillig-opgaverne kan blandt andet være at

  • Hjælpe med planlægning og forskellige konkrete opgaver henover året
  • Hjælpe kunstnerne med opsætning og sammenpakning af forestillinger
  • Hjælpe med afvikling af forestillinger
  • Dele programmer ud i byen
  • Håndtere/tage imod billetter til entré forestillinger
  • Hjælpe rullende forestillinger igennem gaderne
  • Hjælpe i cafe eller bar
  • Hjælpe til i festivalkøkkenet
  • Være statist
  • Vejvisning og plakatopsætning

Der er mulighed for at tale forskellige sprog men det er ikke et krav; man kan klare sig fint med engelsk, dansk eller tegnsprog!

Synes du det lyder spændende?

Så skal du være frivillig på PASSAGE FESTIVAL!

Festivalen finder sted årligt i slutningen af juli / starten af august – men starten går i ugerne op til med forberedelser og opbygning.

I Helsingør har vi brug for et solidt hold af frivillige, som vil være med til at løfte festivalen. Vi har brug for alle, både dem der tager en enkelt vagt og dem der vil engagere sig mere og stå til rådighed i hele festivalperioden. Man skal være forberedt på at der kan forekomme ændringer og akutte opgaver i sidste øjeblik.

Som frivillig får du et festivalpas, der giver adgang til samtlige forestillinger på PASSAGE i Helsingør. Derudover får du forplejning, når du er på vagt, og kommer du langvejsfra (og er med som frivillig alle 4 festivaldage), sørger vi for overnatning. Der er også mulighed for aftenhygge i Toldkammeret, hvor man kan møde både kunstnere, personale og andre frivillige.