THE SIRENS’ SONG – MÉCANIQUE VIVANTE (FR)

THE SIRENS’ SONG – MÉCANIQUE VIVANTE (FR)

ÅBNING AF PASSAGE 2017: Menneske, maskine og musik mødes i et eventyrligt lydbillede

Roterende advarselssirener transformeres til meterhøje musikalske instrumenter, der tryllebinder dig, smukt og ildevarslende på én gang, på en eventyrlig rejse i tusmørket gennem Helsingør. Lyden af sirenerne bliver akkompagneret af Mécanique Vivante’s medlemmer og det danske Figura Ensemble.

Mød dem ved Toldkammeret kl. 22.20 og følge dem ned til Kulturhavnen, hvor det hele kulminerer – både på pladsen foran, på facader og tag på Kulturværftet.

OM KOMPAGNIET

Siden 1989 har hverken Franz Clochard eller Mécanique Vivante fulgt den slagne vej i deres teknologiske tilgang til kunst. Opfindelser og drømme-maskiner af uendelig kreativitet vokser fra tanke til virkelighed. Den seneste tilføjelse er sirenen som musikalsk instrument.