JEKYLL ON ICE – PAOLO NANI TEATER (DK)

JEKYLL ON ICE – PAOLO NANI TEATER (DK)

Jekyll er en følsom og indadvendt issælger, der i forsøget på at bryde isen, og nå ud af sin generte skal, kommer voldsomt på glatis. 

I forsøget på at opfinde verdens bedste is sker et uheld: ingredienserne blandes forkert, og ud af det blå dukker hans fandenivoldske modsætning, Hyde, frem. En boblende og visuel komedie med varme, humor, masser af fysiske gags, enorme balloner og en charmerende isvogn. Følg Paolo Nanis sprælske twist på de kendte figurer, når han inviterer publikum med i en legende musikalsk forestilling – som slutter med en isfest for alle.

OM GRUPPEN
Paolo Nani er en af verdens bedste og mest respekterede mimiske klovne. Han er en mange-facetteret kunstner, skuespiller og instruktør, og er kendt for sin ekstraordinære timing, sit morsomme og præcise kropssprog, sin mesterlige mimik samt skuespil.